Tadsjikistan



Tadsjikistan

Fra borgerkrig til relativ stabilitet. Sådan har situationen i Tadsjikistan udviklet sig siden 1997, hvor Mission Øst begyndte at arbejde i landet. Dengang var der et akut behov for at få uddelt fødevarer. I dag er der brug for langsigtet bistand. På trods af en lille forbedring i levevilkårene, anslås det dog, at 60 procent af den samlede befolkning stadig lever under den nationale fattigdomsgrænse.

Holdbar udvikling er vigtig

Mission Østs strategi i Tadsjikistan fokuserer på at forbedre levemulighederne for sårbare husholdninger og lokalsamfund med særlig vægt på at mobilisere lokalsamfundene og sikre deres selvforvaltning. For at det sker - og for at udviklingen er holdbar i længden - handler det nuværende program om at styrke civilsamfundets strukturer. Det kan eksempelvis være lokale organisationer og græsrodsinitiativer som kvindegrupper eller grupper for forældre til børn med handicap.

Mission Øst har taget en vifte af initiativer, som skal hjælpe lokalsamfundene til at løse problemer med fattigdom på en helhedsorienteret og integreret måde. Det gør Mission Øst blandt andet ved at støtte små landbrug, opbygge landbrugs-kooperativer, finde muligheder for nye indtægtskilder, etablere systemer til at sikre rent vand, forbedre hygiejnen gennem adfærdsændringer, effektivisere husholdningernes energiforbrug og forbedre brugen af alternative energikilder.

Hjælp til børn med handicap

Særligt mennesker med handicap er sårbare over for konsekvenserne af fattigdom i Tadsjikistans landdistrikter. Mission Øst hjælper derfor børn med handicap i landdistrikterne med at få adgang til tilbud om rehabilitering. Mission Øst sørger også for støtte til forældrene, så de bedre kan hjælpe børnene og forsvare deres rettigheder.

Forberedt på katastrofer

Et andet niche-område for Mission Øst i Tadsjikistan er at beskytte liv, hjem og samfundsværdier fra naturkatastrofer. Det gælder særligt oversvømmelser, jordskælv og jordskred, som sker stadig oftere. De fattige lider mest under disse katastrofer og har i øde landdistrikter kun ringe adgang til rehabilitering. Mission Østs primære fokus i Tadsjikistan er at forbedre beredskabet over for katastrofer og de potentielle virkninger af dem, og det gør Mission Øst i samarbejde med lokale frivillige, offentlige enheder og den private sektor.
 



Kvinderne står alene mod mudderet

Sidste års mudderskred ødelagde adskillige huse i landsbyen.

I katastrofe-sæsonen er mændene over alle bjerge, og kvinderne i landsbyen Puthrin må selv skride til handling.
40-årige Gulya peger væk fra huset og forbi høsten af abrikoser, der ligger til tørre på den hårde stenjord i baghaven. Det er hendes og børnenes evakueringsrute, når det næste mudderskred rammer landsbyen.

 
Af Barbara James, Mission Østs landeleder i Tadsjikistan 
 

 


Udbrud af polio slået ned

Vaccinering af børn under seks år har virket i Tadsjikistan. Efter tredje vaccinationsrunde meldes der om langt færre tilfælde af polio, som brød ud i den tidligere sovjetrepublik i april måned.