Billeder fra Tadsjikistan
Projekter:
TAJ-SDC-01
TAJ-DIPECHO-03
TAJ-DIPECHO-04
TAJ-DIPECHO-002
TAJ-EUA-005
Historier:
Selvhjælp er den bedste hjælp
Rent vand holder børnene i skole

Download bladet

Forbedring af katastrofeberedskabet i Tajikistan ved at reducere følgerne af jordskælv hos den sårbare befolkning i landområderne

Baggrund:
Tadsjikistan ligger på grænsen mellem de indiske og eurasiske tektoniske plader og er et meget bjergrigt land. Bjergene, der er en del af det højeste bjergsystem i Centralasien – Tien Shan og Pamirerne – optager 93 procent af landet. Næsten halvdelen af landet ligger i 3.000 meters højde eller mere. Derfor rammes Tadsjikistan ofte af jordskælv. Eksperter vurderer, at 70.000 – 100.000 mennesker har lidt under jordskælv i løbet af det sidste århundrede. Da de fleste huse i landområderne er bygget af mursten af mudder, er de meget sårbare over for jordskælv.
Derudover har landsbyerne ofte meget lidt kapacitet og viden om, hvordan de beskytter sig imod denne form for katastrofe. Jordskælv er en tragedie, der ofte – i hvert fald i de mere traditionelle områder – misforstås som noget religiøst eller mytisk. Med kombinationen af en høj strukturel sårbarhed, et lavt niveau inden for beredskab og adgang til passende forebyggelsesmaterialer vil et tilfælde af et stort jordskælv resultere i en katastrofe.

Med dette projekt håber Mission Øst at forbedre katastrofeberedskabet og bevidstheden herom i sårbare landsbyer og derved gøre dem mere modstandsdygtige over for naturkatastrofer såsom jordskælv og gøre dem bedre i stand til at komme sig oven på følgerne af et jordskælv.

Aktiviteter:
Mission Øst vil arbejde på forskellige niveauer. I de landsbysamfund, hvor Mission Øst tidligere har arbejdet, vil vi forstærke kulturen inden for katastroferespons og -beredskab. Dette vil ske ved hjælp af ny og spændende træning og nogle opfriskende kurser.
Derudover er 16 nye landsbysamfund blevet identificeret som modtagere af den indledende katastrofetræning for at forbedre deres chancer for at overleve og for at reducere risikoen for personskader, skader på værdigenstande og levebrød.
Med dette projekt vil Mission Øst også målrette hjælpen til samfund i byområder såsom Kurgan Tube, Khujand City og Dushanbe.
For at sikre, at katastroferespons og -beredskabskulturen bliver udviklet på alle niveauer i samfundet vil Mission Øst også uddanne 750 lærere, der derefter vil udbrede deres viden til elever på 74 skoler.
Samfundene vil modtage små bevillinger til at starte initiativer, som vil begrænse følgerne af et jordskælv i landsbyen.
Da intet katastrofeberedskab er effektivt nok uden involveringen af lokale institutioner vil Mission Øst også hjælpe 20 medlemmer af regeringen, der repræsenterer distrikterne Zonal og Jamoat, til at forøge deres viden om katastrofestyring.

Mål:
At forbedre jordskælvsberedskabet i fem distrikter og to byområder gennem lokal kapacitetsopbygning, beredskabstræning, og forebyggende tiltag i mindre grad.

Donor: ECHO

Projektkode: TAJ-DIPECHO-04

Beliggenhed: Distrikterne Hissor, Khujand, Panjikent, Aini og Kurgan Tube, Dushanbe, Khujand City i Tajikistan

Se video og billeder fra projektet her

Dette projekt er støttet af Europa-Kommissionens Departement for Humanitær Bistand