 |
|  |
 |
Armenien
|
 I Armenien har det i mange år været skamfuldt at have et fysisk eller psykisk handicappet barn. Børnene bliver gemt væk derhjemme og frataget muligheden for uddannelse, personlig udvikling og kontakt til andre mennesker. Derfor har landets skolesystem heller aldrig givet handicappede børn en chance for at blive undervist på en måde, der tager hensyn til deres særlige behov. Det gør Mission Øst noget ved.
Siden 1998 har vi gennem projekt "Mod uddannelse for alle" været med til at sørge for, at skoler får læseplaner, der er specielt udviklet til handicappede og børn med indlæringsvanskeligheder. Og forældrene får mulighed for at deltage i støttegrupper, hvor de lærer at forstå deres børns behov, og hvor de lærer at gøre krav på børnenes rettigheder og mindske den skam, der gør livet svært for dem og børnene.
Projektet "En Sund Start" arbejder også med handicappede børn og deres familier med det mål at sikre dem bedre rettigheder på især sundhedsområdet i form af bedre adgang til kvalificeret lægehjælp, diagnoser og tilstrækkelig behandling.
Den negative holdning til handicappede stammer tilbage fra sovjetregimet, hvor man hyldede det stærke og uafhængige menneske, mens handicappede blev betragtet som mislykkede mennesker, der ikke rummer potentiale og muligheder som andre. Armenien blev et selvstændigt land i 1991, efter 70 år under Sovjetunionen. Men opfattelsen af handicappede som uværdige er stadig udbredt.
Vores mål er at ændre samfundets holdning til handicappede og sørge for, at alle børn får den uddannelse og sundhedsmæssige behandling, de har krav på. Mission Østs arbejde har været medvirkende årsag til, at den armenske regering har vedtaget en lov, der for første gang i landets historie udtrykker, at retten til uddannelse også gælder handicappede.
|
"Samfundet skal anerkende mit barn" Interview med Karine Martirosyan, mor til syv-årige Zara, der er udviklingshæmmet og går på en rummelig skole i Jerevan. Zara bliver undervist i et målrettet pensum, som Mission Øst har udviklet. Karine er koordinator for forældrestøttegruppen. Det har givet Karin selvtilliden tilbage – og datteren har fundet glæden ved skolen.
Læs mere |
Klodser og skakspil bringer børnene sammen på trods af handicap  Mission Østs første børneklub i Karakert er én ud af 11 planlagte klubber, der vil sprede glæde hos børn og forældre i hele regionen. "Formålet med klubberne er at give handicappede og ikke-handicappede børn et sted at mødes," siger Mission Østs generalsekretær Kim Hartzner.
Læs mere |
|
|
|  |