| Mission East


Maj 2009

Hent bladet

Mission Øst har rykket kampen for mennesker med handicap videre til Tadsjikistan. Som en arv fra Sovjet lever befolkningen her også i den tro, at mennesker med muskelsvind, indlæringsvanskeligheder, hjertefejl og lignende kun er en belastning for resten af samfundet. Derfor gemmer mange forældre stadig deres børn væk i hjemmet i skam.



Marts 2009

Hent bladet

Søskendeparret Raj og Radka er nogle af de sidst ankomne til børnehjemmet i Nepal. Mission Østs journalist har mødt de dejlige børn, der ikke længere selv skal tigge og vaske op for andre for at holde sulten på afstand. Læs også om, hvordan køerne i Afghanistan hjælper med madlavningen i køkkenet.



Marts 2006

Hent bladet

Mission Øst redder hver dag børneliv i Afghanistan med ganske enkle virkemidler. Læs hvordan i dette blad. Her kan du også læse om vores afghanske kvindelige medarbejder Faozia, der rejser rundt i fattige egne af Afghanistan.



Februar 2009

Hent bladet

I Nepals bjerge står risen og tørrer ud på markerne, og de værst ramte familier har derfor kun mad nok til én enkelt ud af årets 12 måneder. I dette blad kan du blandt andet læse om, hvordan nye vandingskanaler sikrer landmænd som 21-årige Padam og 55-årige Khadka et væsentligt større og livsnødvendigt høstudbytte.
 



December 2008

Hent bladet

Mission Østs journalist er vendt hjem fra et besøg i de bjerglandsbyer i Nepal, hvor Mission Øst for nylig startede nye projekter for at hjælpe den desperate befolkning. I dette blad kan du læse om mødet med de mennesker, der har brug for vores hjælp til selv at bryde med den onde cirkel af blandt andet sygdom og underernæring.
 



September 2008

Hent bladet

Efter to år i felten er generalsekretær Kim Hartzner vendt hjem til Danmark med sin familie. I dette blad fortæller han om det meget personlige møde med de handicappede og socialt udsatte børn i Armenien samt om kampen for at give dem de helt basale rettigheder som skolegang og lægehjælp.
 



August 2008

Hent bladet

Mission Øst udvider sit arbejde med handicappede og socialt udsatte børn i Armenien til to nye regioner i landet. Det betyder, at flere end 500 nye familier får den hjælp, de så hårdt har brug for. Læs også om Vartuhi og hendes datter Marine, som Mission Øst har kæmpet for i cirka to år.



Maj 2008

Hent bladet

I dette nummer kan du læse om Mission Østs nye kvindegrupper. I store dele af Afghanistan er det helt normalt, at kvinder meget sjældent mødes med andre mennesker end deres egne familiemedlemmer derhjemme. De lever i social isolation og har kun deres mand og børn at betro sig til. Bekymringer og sorger får derfor lov til at hobe sig op indeni.



Marts 2008

Hent bladet

"Vi havde ingen anelse om, hvorfor bores børn døde," fortæller 30-årige Quarban Gul i dette nummer. Som i så mange andre fattige landsbyer i Afghanistan brugte de cirka 320 indbyggere i hendes landsby beskidt vand både i madlavningen og som drikkevand. Hygiejnen var utrolig dårlig, og både børn og voksne blev konstant syge.

Sider