Klima-intelligent landbrug i Himalaya: en innovativ grøn forretningsmodel for fødevaresikkerhed og fattigdomsbekæmpelse i lokalområder i Nepals bjerge. | Mission East

Klima-intelligent landbrug i Himalaya: en innovativ grøn forretningsmodel for fødevaresikkerhed og fattigdomsbekæmpelse i lokalområder i Nepals bjerge.


Project Status: 
Aktivt

Projektmål:

Projektet er et pilot-initiativ, som skal skabe innovativt klima-intelligent landbrug og en grøn forretningsmodel i Karnali, hvilket skal forbedre landbrugenes produktivitet, variationen af fødevarer, modstandsdygtighed og adgang til indkomster for 250 husstande i lokalområder i Nepals bjerge.

Målsætninger

De specifikke mål for projektet er som følger:

  • Udvikle en grøn og retfærdig model for landbrugsvirksomhed, som består af et partnerskab mellem lokalsamfund og private for produktion, forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter;
  • Øget produktivitet på gårdene og forbedret udnyttelse af arbejdskraften gennem kapacitetsopbygning, afgrødediversificering og vedtagelse af forbedret og klimabevidst landbrugspraksis, herunder videns deling og teknologier
  • Fremme forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter (grøntsagsfrø og fødevareafgrøder) i ind- og udland.
Nepal

Baggrund:

Karnali Zonen er den fattigste region i Nepal på trods af områdets naturressourcer og biodiversitet. På grund af områdets afsondrethed lever befolkningen i ekstrem fattigdom. Begrænset adgang til markeder, afsætningsmuligheder og jobmuligheder, samt et lavt udbytte af landbrugsjord leder befolkningen ind i en ond cirkel af afskovning, øget sårbarhed over for katastrofer og klimaændringer, såsom erosion, regnskyl og jordskred. Dertil kommer kronisk fødevaremangel og fejlernæring. Befolkningen i Karnali afhænger af fødevaredistribution fra regeringen og FNs Fødevareprogram, World Food Program, og de har kun adgang til begrænsede landområder, der kan opdyrkes, og afgrøderne i de fleste af disse områder afhænger af regn. Dette betyder, at befolkningen kun kan brødføde sig selv fra 3 og op til maksimalt 6 måneder om året.

Landbrugssektoren er hverken i stand til at tilpasse sig de hurtige forandringer eller til at udnytte mulige potentialer i form af nye teknologier, levedygtige produkter, nye markeder og forretningsmuligheder. Landbruget bærer hovedsageligt præget af at bønderne er selvforsynende og bruger traditionelle landbrugsmetoder. Dertil kommer at jorden er opdelt, og at bønderne har et lavt niveau af viden. På den baggrund lider landbruget af lav produktivitet og produktion. Landbrugsproducenter er meget sårbare på grund af en enorm usikkerhed i markedspriser, da der ikke findes en etableret forretningsmodel og værdikæde til at håndtere og stabilisere denne situation. Der er en udbredt negativ opfattelse af landbrug blandt de lokale, som anser det som en ussel og kedelig aktivitet med lav social status, hvilket skyldes de små fortjenester og brugen af de traditionelle landbrugsmetoder. Disse faktorer har ført mennesker i landdistrikterne, især de unge, til at migrere til byområder og til udlandet for at søge bedre levestandarder og højere indkomster. De unges migration for at finde bedre beskæftigelse har gennem det seneste årti, været stigende. Hver dag forlader omkring 1.500 unge Nepal for at finde udenlandske job og forlader derved ofte deres børn, partnere og ældre familiemedlemmer bag sig. Migrationen har også haft en negativ påvirkning i forhold til indførelsen af ​​nye landbrugsteknologier, der ellers ville kunne øge produktionen og gøre landdistrikternes iværksætteraktiviteter mere vellykkede.

Aktiviteter:

Mission Øst og den hollandske organisation Interchurch Organization for Development Cooperation (ICCO) samarbejder med det private firma Innovative Agro-Solution, og med forsknings- og udviklingsinstitutionen Asia Network for Sustainable Agriculture and Bioresources (ANSAB) om at inddrage 250 sårbare husstande i udvikling af bæredygtigt landbrug og grønne virksomheder baseret på en klima-intelligent landbrugsmodel.

Den udarbejdede model har til hensigt at øge produktiviteten af lokale klimaresistente afgrøder med 3 fold, baseret på et soldrevet pumpe- og vandingssystem, der anvender fuldstændig CO2-neutral teknologi, og som vil pumpe de ubegrænsede vandmængder fra Karnali floden op for at vande markerne. Dertil kommer et system for kommercielt landbrug baseret på økosystemer, som er udviklet af ANSAB, hvilket fremmer brugen af organisk gødning og pesticider, samt nye komposteringsteknikker, hvilket vil forbedre høstudbyttet.

Modellen hedder Kommercielt Landbrug, da den ikke kun vil fokusere på at overkomme lokal fødevaremangel, men samtidig sørge for en merproduktion, som vil blive solgt af lokale grupper af producenter i samarbejde med private landbrugsfirmaer til både nationale og internationale købere, hvilket vil gøre modellen økonomisk bæredygtig. Til dette formål vil 60 hektar blive kunstvandet og opdyrket med frø (som skal sælges på nationalt og internationalt plan), grøntsager (til egen brug eller salg på lokale markeder) og ris (til egen brug for at bekæmpe fødevaremangel i området). Denne første fase er en pilot-fase, som forventes at blive udvidet. 

Donor:

AEC Fonden

Projektkode:

NEP.AEC.06

Beliggenhed:

Nepal. Bajura district.