Blogindlæg: Der er brug for en storstilet og effektiv redningsaktion i nærområderne | Mission East

Blogindlæg: Der er brug for en storstilet og effektiv redningsaktion i nærområderne


Kim Hartzner møder flygtninge i det nordlige Irak.

Fint, at regeringens udviklingsstrategi prioriterer hjælp til projekter, der kan måles og vejes i Syriens nærområder. Men der er brug for større koordineret indsats fra stormagterne, hvis millioner af flygtninge og fordrevne skal hjælpes. Og her kan Danmark gå foran.

Af Kim Hartzner 

Regeringen har præsenteret sin nye udviklingsstrategi. Mission Øst kommer med et høringssvar inden den 5. august, men allerede nu kan jeg bifalde regeringens ønske om at målrette indsatsen mod de humanitære kriser og satse dér, hvor man også kan se målbare resultater.

Jo, der er brug for fortsat støtte til FN og at forsætte samarbejdet med lokale myndigheder. Det er ikke et enten eller. Det er et både og. Men vi må sikre, at danske skattekroner bliver brugt bedst muligt ved at målrette bistanden til de steder, hvor man ser resultater. Danmark er forpligtet på, at hver eneste krone bliver brugt fornuftigt. Derfor må vi kunne måle og veje, om midlerne bliver brugt korrekt.

Prioriter nærområderne

Det er jo millioner af mennesker, der har brug for hjælp. Derfor må vi prioritere hjælpen til dem, der har størst behov. Og det er selvfølgelig dem, der lige er flygtet og nu bor i lejre lige uden for krigszonen og som trodser en tilværelse, som er helt ulidelig lige nu. Dér bør pengene prioriteres, og derfor kan jeg kun hilse regeringens udspil velkomment, nemlig at man fordobler indsatsen til nærområderne. og at man prioriterer indsatser, hvor man kan måle og veje, hvad der bliver gjort.

Hvis vi i Danmark kan bruge de midler, vi allerede giver – og vi ligger ifølge regeringen stadig i top 5 – på en fornuftig måde og prioriterer at hjælpe dem, der har størst behov, så er det et kæmpe skridt i den rigtige retning.

Stormagterne bør intensivere hjælpen

Men det handler ikke bare om Danmark. Dette er en opgave, der er så omfattende, så det næsten er umuligt at begribe. Vi taler om tre millioner internt fordrevne bare i Irak, syv millioner internt fordrevne i Syrien, fire-fem millioner flygtninge udenfor. Det er millioner og atter millioner af mennesker, det drejer sig om.

Hvis ikke stormagterne, USA, England, Frankrig, Tyskland og Rusland går sammen om en fælles løsning på det her, humanitært, politisk, militært, på alle leder og kanter, så bliver det ved med at være lappeløsninger.

Forholdene er desperate. Tæt ved Kirkuk bliver Islamisk Stat bekæmpet af de irakiske regeringstropper. Om natten flygter folk over stok og sten. Og de flygter, selv om IS har lagt landminer ud omkring deres landsbyer.

Desperate mennesker i akut behov for hjælp

Jeg har lige været i Nazrawa-lejren uden for Kirkuk og mødt en familiefar, der blot 11 dage forinden havde mistet fem af sine otte børn. Fordi en gammel kone trådte på en landmine, blev fem af børnene sprængt i luften. Så sendte IS lysgranater ud over området, og de var nødt til at flygte for livet.

Det er en mand, der har forladt alt. Han sagde til mig: ”Det er bedre at risikere livet end at leve derinde. De har taget alt fra mig, der er ikke særlig meget at spise, der er ingen muligheder for uddannelse”. Det er desperate mennesker.

Når de så kommer ud på den anden side, er der ikke tilstrækkelig hjælp. For en måned siden bad FN Mission Øst om at skaffe og uddele fødevarer til Nazrawa-lejrens 800 familier. Men nye flygtninge strømmer til hver dag. Situationen er desperat. Der er ikke tilstrækkeligt med fødevarer, og heller ikke hygiejneartikler, og forsyningerne lader rigtig meget tilbage at ønske. Det er jo ikke tilfredsstillende!

Noget galt med prioriteringen

Selv om Danmark, Tyskland og USA er engagerede i nødhjælpen, er der stadigvæk folk, der bor kun 30 kilometer fra IS’ linjer, der fryser, sulter, ikke har tøj nok, og som må overnatte udenfor i det fri. Der må være et eller andet galt i den store prioritering. Og i den store eksekvering af de midler og de penge, man får.

Selvfølgelig er det fantastisk, at vi i Mission Øst har hjulpet 65.000 mennesker til dato. Vi hjælper primært med hygiejneartikler, vandbeholdere, presenninger, træ og værktøj, så de mange flygtninge kan få tag over hovedet. Og så sørger vi også for støtte til kvinder og børn.

Men der er jo hundredtusindvis flere, der ikke har fået hjælp endnu. Det kræver en storstilet Marshall-plan med politisk bevågenhed fra samtlige stormagter, hvis hjælpen skal batte for de millioner af lidende mennesker.

Så derfor: Fint, at regeringen satser på nærområderne. Godt at man satser på det, der giver resultater. Men endnu bedre, hvis Danmark kan gå foran og inspirere større lande og magter til at gå sammen om en storstilet redningsaktion for alle disse millioner af lidende mennesker.