De fandt resterne af hendes tøj i floden | Mission East

De fandt resterne af hendes tøj i floden


Abdul Ahamad, 40, Ishane khalifa
Vej byggeri i Afghanistan
Sten bliver flyttet på vejen i Afghanistan

Adskillige mennesker i fattige landsbyer i Afghanistan har mistet livet på vej til hospitalet. Vejen dertil foregik nemlig på smalle stier i farlige klippebjerge med livet som indsats, indtil Mission Øst byggede en vej, der for første gang nogensinde forbinder flere end 90 landsbyer med resten af verden.

Gahar Bibi blev pludselig meget syg og måtte til lægen. Det nærmeste hospital lå flere dages vandring fra hendes landsby, og hun blev derfor placeret på ryggen af et æsel. 
I følgeskab med et par andre fra landsbyen blev hun på denne måde transporteret den lange vej over snævre, ujævne stier, op og ned ad klippebjerge. 
Hendes liv afhang af, at æslet ikke trådte på en løs sten og faldt ned ad skråningen. Undervejs måtte følget overnatte i en fremmed landsby. Så lang tid tog rejsen. 
Da de endelig nåede frem, havde Gahar Bibi det meget dårligt. Lægerne gav hende medicin, hun begyndte at få det bedre, og efter et par dage gjorde selskabet klar til at vende tilbage til landsbyen. 
Uden at vide, hvilken skæbne, der ventede dem.

Mange når aldrig frem til hospitalet
På en af de smalle stier skred æslet. Gahar Bibi faldt af, og sammen med æslet landede hun i floden ved bjergets fod. Hendes mand, Quat, prøvede at redde hende, men floden var for vild, og han kunne ikke svømme. Han kunne ikke gøre andet end magtesløst se til, mens vandet tog hende med. 
Senere på morgenen fandt én af de andre resterne af Gahar Bibis tøj to kilometer længere henne ad floden. Hun var druknet. 
Adskillige mennesker som Gahar Bibi har mistet livet på de smalle stier. Mennesker med kolera, malaria og tuberkulose har kæmpet sig vej på stierne, men er aldrig nået frem til hospitalet. 
Flere end 50 gravide kvinder har mistet deres eget og deres ufødte børns liv i de farlige klippebjerge. Abdul Qudos, der fortæller den frygtelige historie om Gahar Bibi, siger: 
"Det var efter Gahars ulykke, at vores landsby besluttede at gøre noget ved situationen."

Føler et ansvar for vejen
Mange landsbyboere var så syge, at de ikke kunne sidde oprejst på æslet. De måtte derfor transporteres til hospitalet liggende i trækasser, der mindede om kister, bundet fast på æslets ryg. 
"Det var en desperat situation for os. Vi besøgte de lokale myndigheder, men de kunne ingenting gøre for at hjælpe os," fortæller Abdul Qudos. 
"Vi får sjældent deres støtte i vores fattige afsidesliggende landsbyer. Til gengæld henviste de os til Mission Øst, som siden har hjulpet os med at bygge en vej. Nu kan vi ikke alene komme på hospitalet, vi har også fået mulighed for at sælge vores afgrøder på markedet og tjene lidt penge derved. Vejen har forbundet os med omverdenen. Den har åbnet en hel ny verden for os." 
Abdul Qudos fortsætter; 
"Vi har kæmpet for vejen. Det hårde gravearbejde har vi selv været med til. Mission Øst har skaffet materialer og fortalt os, hvordan vi skal gøre, og vi har selv lagt tid og energi i for at gøre vejen mulig. Derfor føler vi også et ansvar for vejen og for at vedligeholde den. Det er vores vej."

Af Peter Blum Samuelsen, tidl. vicegeneralsekretær i Mission Øst