Nytårshilsen: Vi kan lette flygtninges byrder og bekymringer | Mission East

Nytårshilsen: Vi kan lette flygtninges byrder og bekymringer


Vi kan lette flygtninges byrder og bekymringer

Vi kan ikke løse verdens konflikter, men vi kan lette tilværelsen en smule for dem, konflikterne går ud over, skriver Kim Hartzner i Kristeligt Dagblad ved årsskiftet.

Kim Hartzner i Kristeligt Dagblad onsdag den 30. december 2015:

Jeg føler mig ofte magtesløs, når jeg møder mennesker, som har gennemlevet ufattelige lidelser. Hørt kvinder fortælle, at deres børn er blevet bortført. At de har hørt de skud, der dræbte deres mænd og sønner og set, når de blev tavse og tomme i blikket. Og når de ikke har kunnet få det over deres læber, at de selv er blevet pint og voldtaget.

Hvad kan man dog gøre for disse mennesker? Tusinder og atter tusinder er ofre for krigen i Syrien og Irak. Det er fuldstændig overvældende!

Her får jeg hjælp af min tro. For troen driver mig til at gøre alt, hvad jeg kan for i det mindste at hjælpe nogen. Kristendommens kerne er at give, at ofre og at bevare håbet, uanset omstændighederne. Det er jo det, jul og påske handler om. Og derfor kan vi bringe håb og trøst til nogle af de mange lidende mennesker, vi møder på vores vej.

Vi kan ikke annullere overgrebene, ikke give de dræbte livet tilbage, og ikke uden videre befri sexslaverne fra deres kriminelle bagmænd. Men vi kan gøre livet en lille smule lettere for de overlevende, som bor i tynde telte eller ufærdige bygninger i store dele af det nordlige Irak og nu frygter en vinter med blæst og bidende kulde.

Vi kan lette deres daglige bekymringer med mad og dunke til opbevaring af rent drikkevand. Vi kan hjælpe dem til at holde varmen med vintertøj og termotæpper. Vi kan skaffe ly for den kolde vind med presenninger, tømmer og værktøj til at bygge med. Og vi kan forebygge smitte og sygdom ved at give dem sæbe, vaskepulver og personlige hygiejneartikler. 

Vi kan ikke løse alle deres problemer, men vi kan lette situationen for dem, indtil de forhåbentlig en dag kan vende hjem til de huse, marker og forretninger, de måtte efterlade i hast.

Det giver mig mod til at fortsætte hjælpen. At jeg trods alt kan gøre noget – sammen med alle de private og offentlige donorer, som støtter Mission Østs arbejde.

I løbet af de sidste snart 25 år har jeg gennem mit virke i Mission Øst mødt rigtig mange mennesker, der uforskyldt har været fanget i krig eller konflikt. Deres landsbyer er blevet indtaget eller bombet af krigens stridende parter, mens flertallet af mænd, kvinder og børn blot ønsker at vende tilbage til deres gamle liv med pasning af marker, butikker og skolegang.

De fordrevne familier har oplevet de værste overgreb, man kan forestille sig. Det gælder ikke mindst de 25.000 yezidier, som har søgt tilflugt på Sinjar-bjerget, der rejser sig som en mastodont i det irakiske landskab.

Dem giver vi vinterhjælp i øjeblikket. Hjælpen består af petroleumsovne og petroleum i  dunke foruden presenninger, træ og værktøj til inddækning. Det er deres allerstørste behov nu og her.

Mellem de fordrevnes telte på Sinjar-bjerget står et særligt telt. Indenfor er frivillige i gang med at undervise børn, der ivrigt rækker deres fingre i vejret og leger med det fælles legetøj.

Mission Øst har oprettet tre sådanne centre i det nordlige Irak, hvor børn og voksne mødes for at finde glæde og fred i en dagligdag, der ellers er en kamp mod sult, kulde og ikke mindst traumer efter den dramatiske flugt fra deres hjem. Disse telte er blot ét eksempel på noget af det arbejde, Mission Øst har udført i krigsramte områder,

Vi kan ikke løse konflikterne. Det må vi overlade til politikerne. Men vi må gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe de familier, der er fanget midt i krigens kaos. Vi må hjælpe dem ved at løfte en del af deres daglige bekymringer og byrder.

Det kan være i form at mad, rent vand eller et fristed, hvor de kan tale ud om deres traumer. På den måde er vi med til at genskabe troen på livet for familier, der er fanget i konflikt.