Børnene må ikke tabes på gulvet | Mission East

Børnene må ikke tabes på gulvet


“Vi var 70 personer i alt, og kun ni af os overlevede. Det var os, der lå under ligene uden at røre os i de to timer, vi ventede på at krigerne fra Islamisk Stat skulle gå,” fortæller Khalef, der her modtager nødhjælp fra Kim Hartzner i februar 2015.
Gennem leg får børnene mulighed for at erstatte oplevelserne af vold med noget positivt.
Det kan være svært for kvinder at tale med familien om seksuelle overgreb. I centrene har de mulighed for at åbne sig over for kvinder, der har oplevet det samme.

For et år siden blev det religiøse mindretal yezidierne i Irak udsat for voldsomme overgreb af Islamisk Stat. FN tøver ikke med at kalde uhyrlighederne for  folkemord.  Historien har vist, at det er vigtigt, at disse ofre får hjælp til at håndtere chokket, for at fremtidige generationer ikke skal lide under de uhyrlige gerninger.

De to drenge og deres far turde knap trække vejret. Den søde og kvalme lugt af blod fyldte deres næsebor, og de kunne mærke varmen fra de andre kroppe, der lå slappe og livløse omkring dem. Faderen var følelsesløs i lemmerne af sine skudsår. Han kiggede op. Én af de andre kroppe bevægede sig, men i det samme fyrede en bevæbnet kriger en maskingeværsalve i mandens hoved. Kun de, der lå musestille, havde håb om at overleve. Der gik to timer, før krigerne forlod bunken af lig, og Khalef og hans to drenge kunne rejse sig og flygte.

Øjenvidner til en massakre

Khalef er ét af de mange øjenvidner til Islamisk Stats massakre på yezidierne i august sidste år, som Kim Hartzner mødte under Mission Østs nødhjælpsuddelinger i Nordirak i vinter. Khalef er taknemmelig for at have overlevet sammen med sine to sønner, men de må hver dag slås med mindet om de to timer, de lå under en bunke lig med et spinkelt håb om at overleve. Og de er ikke de eneste, der slås med svære minder. Kvinder er blevet voldtaget, børn har mistet deres forældre, og midt i en håbløs flugt skal yezidierne fra Sinjar ikke alene finde mad og husly, men også genfinde troen på andre mennesker og på selve livet.

Volden bliver nedarvet

Det er børn og kvinder, der er de mest udsatte. Kvinder kan tit, på grund af sociale tabuer, ikke tale om seksuelle overgreb, og børn befinder sig i en skrøbelig fase i livet.

“Når børn oplever krigstraumer, bliver de stumme. Der er mange psykologiske forstyrrelser i forbindelse med krig, og hvis der ikke bliver knyttet en ende på dem, vil børnene som voksne reagere med vold, når de oplever vold. Det er vigtigt, at børnene får afsluttet disse oplevelser, så volden ikke fortsætter ind i næste generation,” fortæller Jerome Caluyo, der i mange år har arbejdet med psykosocial hjælp i krigsområder og nu er Mission Østs landeleder i det ligeledes krigshærgede Afghanistan.

Leg i trygge omgivelser

Mission Øst har etableret centre i Nordirak, hvor kvinder har mulighed for at tale om deres oplevelser, og børn kan lege og tale sammen i trygge og rolige omgivelser. Centrene kaldes Child-Friendly Spaces (CFS), dvs. børnevenlige områder.

“De første meldinger, vi har fået, fortæller, at børnene har det skønt, så vores hovedformål med centrene er opnået,” fortæller Kendrah Jespersen, der koordinerer indsatsen i Irak for Mission Øst. Jerome Caluyo supplerer:

“Idéen er, at man ikke konfronterer barnet direkte med volden, men erstatter barnets voldelige oplevelse med noget positivt, fx med leg, spil og gruppesamtaler, hvor de selv taler med hinanden om, hvordan de håndterer deres oplevelser.”

Anerkendelse vigtig

FN’s og den politiske anerkendelse af massakrerne som folkemord er også vigtig. I Armenien kæmper man stadig med minder fra folkemordet i 1915, fordi Tyrkiet ikke vil anerkende Det Osmanniske Riges udslettelse af op mod 1,5 millioner armeniere som folkemord. Hadet får lov at leve videre i mange generationer fremover. En politisk anerkendelse gør det omvendt muligt at stille de ansvarlige for en domstol, så alle kan komme videre. Og her spiller øjenvidner som Khalef en vigtig rolle. Han vil nemlig være i stand til at udpege dem, der dræbte så mange af hans venner og slægtninge og næsten - men også kun næsten - gjorde det af med hans sønner og ham selv.

Centre for kvinder og børn med traumer

  • Mission Øst har oprettet ét center i Sinjar og to i Kurdistan i nedlagte offentlige bygninger og store telte.
  • Centrene er drevet af frivillige, der selv er internt fordrevne.
  • De frivillige får træning i at håndtere børn og voksne, der har været ofre for eller vidner til vold.