Nepal situationsrapport 13 (engelsk): Hygiejneudstyr og latriner forebygger sygdom i Nepal | Mission East

Nepal situationsrapport 13 (engelsk): Hygiejneudstyr og latriner forebygger sygdom i Nepal


Nepal situationsrapport 13

Alle landsbyer i Mission Østs arbejdsområde i jordskælvsramte Nepal har nu modtaget hygiejneudstyr til at modstå sygdomme og værktøjssæt til at fjerne farlige murbrokker.

Mission Øst er desuden i fuld gang med at konstruere latriner. 25 ud af 48 planlagte latriner er blevet bygget ved midlertidige skoler, kommunekontorer og sundhedsklinikker. Det betyder, at folk ikke længere er nødt til at gå på toilettet i det fri, og at drikkevandet dermed ikke risikerer at blive forurenet.

Der er desuden blevet oprettet et telefonnummer, som modtagere af nødhjælpen kan ringe gratis til, hvis de har klager eller spørgsmål til hjælpen.

Hjælpearbejdet udføres i samarbejde med Medair og lokale samarbejdspartnere. Arbejdet er dog vanskeliggjort af en handelsblokade fra Indien. Vedtagelsen af Nepals nye forfatning har skabt uro i landet, og fået Indien til at blokere for import af varer. Det skaber udfordringer for nødhjælps- og genopbygningsarbejdet, da der mangler benzin til motorkøretøjer og tæpper til uddeling før den kommende vinter.