Drengen, der ikke gik i skole, er blevet skolelærer
Khilnath er det første barn, der er flyttet fra Eternity børnehjemmet i Nepals lavland, og som nu klarer sig selv.
”Min far forlod os, da jeg var lille. Han kom aldrig tilbage,” husker Khilnath om sin barndom, dengang han stadig boede hos sin familie.
”Jeg gik ikke i skole, for jeg skulle passe andre folks køer. Min mor kunne ikke sørge for mig, og selvom jeg arbejdede, havde vi svært ved at klare os. Jeg gik ofte sulten i seng.”
Leg og læsning
I kampen for at overleve blev Khilnath indskrevet på Eternity børnehjemmet. Det er 12 år siden, og Khilnaths liv har ændret sig rigtig meget siden da. På hjemmet fik han en barndom og muligheden for at komme i skole. Pludselig bestod hans job i stedet i at lege og læse.
”Børnehjemmet gav mig en chance, som jeg ellers ikke ville have haft. Uden hjælp ville jeg ikke leve det liv, jeg lever i dag,” siger 20-årige Khilnath.
Han har både afsluttet en grunduddannelse og en vidergående uddannelse og arbejder nu som matematiklærer i en 8. klasse. Han elsker at kunne forsørge sig selv.
Cykel og ægteskab
”Som lille havde jeg aldrig nogensinde drømt om, at jeg en dag skulle køre på cykel. I dag har jeg købt min helt egen med penge fra min løn,” fortæller han stolt.
”I 2011 blev jeg gift med en dejlig pige, som elsker mig højt,” fortsætter han.
”Uden børnehjemmet ville jeg ikke vide, hvem jeg selv er, og hvad jeg kan lide at lave. Jeg ville ikke have opnået noget her i livet. Hvert et smil, jeg smiler i dag, er på grund af børnehjemmet og Mission Øst.”
Mad, tryghed og skolegang til 38 børn
Børnehjemmet i Bhairahawa i Nepals lavland er i dag hjem for 38 piger og drenge, der ikke har andre steder at være. Flere af dem har mistet deres forældre under den årelange borgerkrig, og mange har tidligere forsørget sig selv som opvasker, stuepige eller skovarbejder allerede inden teenageårene.
Udover at gøre plads til leg og til at være barn, sørger hjemmet for skolegang, så børnene vokser op og en dag kan forsørge sig selv.