En kasse med mad kan blive til uddannelse | Mission East

En kasse med mad kan blive til uddannelse


Uddeling af nødhjælp i Tadsjikistan i 2001.
Uddeling af nødhjælp i Armenien 1994.
Birgitte Hagelund fra Mission Øst på arbejde i Tadsjikistan.

Akut nødhjælp er ofte med til at kaste lys over andre og mere dybereliggende problemer i kriseramte områder. I et land som Armenien har dansk fødevarehjælp for eksempel ført til en helt ny national lov.
 

Der er mange kriser i verden. Så hvordan finder Mission Øst ud af, hvor der skal gribes ind? Første skridt er at vurdere krisen: Hvordan er den opstået, hvor mange mennesker er ramt, i hvilket område står det værst til...? I de lande, hvor vi ikke allerede har et kontor og medarbejdere, der kan undersøge omfanget tæt på, kan vi sende en eller flere af sted for at studere behovene, når vi vurderer, at vi har den rette ekspertise til at hjælpe.
 
Den nød, vi reagerer på, er den nød, hvor befolkningen kun får en smule eller slet ingen hjælp fra andre. Når det værste mudderskred i 80 år ødelægger vandforsyningen til 33.000 mennesker i Zerafshan-dalen i Tadsjikistan, som det gjorde i 2010, og når landsbyerne ligger så afskåret, at myndighederne må give op, griber vi ind.
 

Når flere hundrede tusinde børn i Nordkorea er i fare for at dø af sult, handler vi og lader andre om at tale politik.
 
Slip ikke katastrofen for hurtigt
Da krigen i Afghanistan sluttede i 2001, vendte mange familier hjem fra blandt andet flygtningelejre i Pakistan og var tvunget til at genopbygge alt på ny.
 
Mission Øst vurderede, at vi kunne gøre en betydelig forskel. I den første tid derefter leverede vi derfor fødevarer og anden nødhjælp til den desperate befolkning i de hårdt ramte provinser Takhar og Badakhshan. Til at starte med gjaldt det om at sikre børn og voksnes overlevelse fra dag til dag.
 
Efterhånden som blandt andet landbruget langsomt blev genoprettet, udfasede vi leveringerne af fødevarehjælp.
Men slipper man en katastrofe for at komme hurtigt videre til den næste, går man glip af muligheden for at adressere de problematikker, der ligger bagved, og som fastlåser mennesker i fattigdom og nød.
 

I dag, ti år efter at den første nødhjælpspakke blev uddelt i Afghanistan, har titusinder blandt andet fået adgang til rent vand og undervisning i livsvigtig hygiejne, kvinder er blevet samlet i selvhjælpsgrupper, hvor de lærer om deres rettigheder, og landmænd og biavlere har fået hjælp til at organisere sig i kooperativer, der styrker udviklingen i deres erhverv hjemme i landsbyen.
 
Et skjult problem bliver synligt
I nogle tilfælde kan akut fødevarehjælp føre til opdagelsen af helt andre problemer i samfundet end den åbenbare mangel på mad, vand og andre ressourcer.
 
I 1990’erne fragtede Mission Øst det ene ton nødhjælp efter det andet til Armenien, der var ramt af krig, jordskælv og økonomisk kollaps efter Sovjetunionens fald. 
 
Desperate mennesker stod i lange køer – selv efter at alle kasserne med mad var delt ud. Det eneste mål var at holde folk i live fra dag til dag. Men midt i den humanitære krise fik vi øje på et dybereliggende og skjult problem, som påvirker rigtig mange familier og især børn i Armenien.
 
På børnehjemmet Nubarasjen, som Mission Øst besøgte under uddelingerne af fødevarer, var der adskillige børn med handicap. De havde ingen gnist i øjnene. Ingen forventede noget af dem. De udviklede sig ikke, og undervisningen, som var formet efter gammel sovjetisk stil, tog slet ikke hensyn til deres indlæringsvanskeligheder.
 

Ved at undersøge opdagelsen nærmere, viste det sig, at forsømmelsen af børn med handicap var et stort nationalt problem. I dag har Mission Øst arbejdet for rettigheder til mennesker med handicap i Armenien i over et årti.
 
Det er blandt andet blevet til en ny national lov, der for første gang i landets historie giver børn med handicap ret til skolegang. Børnene har fået adgang til lægehjælp, og landets læger modtager undervisning i at behandle mennesker med lidelser som muskelsvind, hjertefejl og spastisk lammelse.
 

Mennesker der hjælper sig selv
”Da jeg var med til at starte Mission Øst i 1991, havde jeg slet ikke forestillet mig, at hjælpen ville komme til at betyde så meget for så mange mennesker,” sagde en meget berørt René Hartzner på generalforsamlingen i 2011.
 
Gennem årene har Mission Øst oparbejdet en ekspertise, der rækker ud over uddelingen af akut fødevarehjælp, og som også gør det muligt at hjælpe lokalbefolkningen i lande som blandt andet Nepal, Afghanistan og Tadsjikistan til at hjælpe sig selv og til at forebygge kommende katastrofer, hvad enten det er hungersnød, mudderskred eller jordskælv.
 
Når det daglige brød er sikret, er det tid til at tage hånd om de grundlæggende årsager til fattigdom og til at tænke langsigtet. På den måde kan en kasse med mad udvikle sig til uddannelse.