| Mission East
Mange børn risikerer at blive ofre for trafficking efter jordskælvene i Nepal, fordi de ikke har noget sikkert sted at være. I Piskar er skolebygningen helt ødelagt, og børnene leger i ruinerne. Det er derfor vigtigt at komme i gang med genopbygningen hurtigt.
Piskar ligger kun få kilometer fra epicentret for jordskælvet, der ramte Nepal 12. maj, og hovedparten af husene i landsbyen er styrtet sammen. Mission Øst nåede frem med nødhjælp i form af presenninger og hygiejneudstyr kort før monsunen satte ind og blokerede vejene med mudderskred. Tidligt om morgenen den 8. juni drog en gruppe beboere fra landsbyen Piskar i den fjerne del af Sindhupalchowk-distriktet op i bjergene for at rydde den hullede stenvej, der siden de kraftige jordskælv i april og maj har udgjort deres eneste forbindelse til omverdenen. Hovedvejen til Katmandu var blevet blokeret...
Davawannurpa Sherpa foran sit ødelagt hus. Foto Mission Øst
Davawannurpa Sherpa mistede hele sin opsparing, da hans hus styrtede sammen under jordskælvet i Nepal. En ting er katastrofehjælp nu og her. En helt anden ting er at hjælpe folk på fode og tilbage til så normalt et liv som muligt efter katastrofen. To store jordskælv har bombet den nepalesiske befolkning tilbage til en yderst sårbar situation, der kalder på intensiv udviklingshjælp mange år frem. Mission Øst er i Nepal og har arbejdet med netop katastrofehjælp og -forebyggelse siden 2009. Alt er ødelagt ”Hvad skal jeg gøre! Alt er jo ødelagt!” siger en grædefærdig mand ved sit kollapsede hus...
Sapna og Bhawani foran deres ødelagte hus
15-årige Sapna mistede fire familiemedlemmer i jordskælvet og familiens hus blev fuldstændig ødelagt. Familien bor nu i et telt i landsbyens skolegård uden nogen form for indtægt. I Sindhupalchowk-distriktet, hvor Mission Øst uddeler presenninger og hygiejnekit, har op mod 90 procent af befolkningen mistet deres huse, der enten er styrtet fuldstændig sammen eller er så ødelagt, at de ikke er sikre at bo i. Én af de familier, der har mistet deres hjem, er en familie af Dalit-kasten, som Mission Øst mødte under én af nødhjælpsuddelingerne. Dalitterne er blandt de mest fattige og...
12.000 nepalesere har modtaget presenninger til husly. Foto: Guido Dingeman
Befolkningen overnatter i det fri af frygt for nye rystelser, efter at endnu et voldsomt jordskælv ramte Nepal. Mission Øst skaffer husly og rent drikkevand til landsbyer tæt på jordskælvets epicenter. - Befolkningen er fuldstændig skrækslagne over jordskælvet, der ramte Nepal om morgenen den 12. maj. Folk løber ud på gaden, ud i åbne områder, hvor de opholder sig i timevis. Mange overnatter i parker og på gader og overalt, hvor de kan finde plads. De er bange for endnu flere og større jordskælv. Det fortæller Peter Drummond Smith, der lige nu koordinerer Mission Østs hjælpeindsats i det...
Enker har også ret til nødhjælp
Mission Øst gør en dyd ud af at hjælpe de svageste grupper i samfundet. Ujjaili på 84 er en af dem. Mission Øst uddeler nødhjælp i ni landsbyer nordøst for Katmandu og sikrer, at de svageste samfundsgrupper, børnene, de ældre og personer med handicap får presenninger og hygiejneudstyr til at modstå kulde, regn og smitte med. - I nødsituationer som denne bliver de svageste grupper som ældre, personer med handicap, etniske minoriteter og kasteløse ofte overset i nødhjælpsarbejdet, selv om det er dem, der ofte har mest brug for hjælpen, fortæller Bandana Shrestha, Mission Østs koordinator for...
Mission Øst når ud til de svageste ofre for jordskælvet i Nepal
Mission Øst uddeler presenninger og hygiejneudstyr til omkring 7.000 familier tæt ved jordskælvets epicenter i Nepal. Frivillige hjælper svage med at opstille telte, og medarbejdere underviser i hygiejne og opstilling af latriner. Om en måned vil vandmasser skylle ned over millioner af ofre for jordskælvet i Nepal. Hjælpeorganisationen Mission Øst arbejder lige nu på højtryk for at give de svageste grupper i afsidesliggende landsbyer tag over hovedet og rent vand at drikke. Lastbil efter lastbil sendes op til ni landsbyer i Sindhupalchowk-distriktet nordøst for den nepalesiske hovedstad...
Mission Øst uddeler bl.a. presenninger, fade, kander og vandunke
Mission Øst uddelte lørdag presenninger og hygiejneartikler til jordskælvsofre i fire afsidesliggende landsbyer tæt på et af jordskælvets epicentre nordøst for Katmandu. Taknemmeligheden var rørende, fortæller Mission Østs udsendte. Tre lastbiler med presenninger og hygiejneudstyr fra Mission Øst nåede lørdag helt ud jordskælvsofre i fire afsidesliggende landsbyer i Sindhupalchowk-distriktet  nordøst for den nepalesiske hovedstad Katmandu. Området er et af de værst ramte, efter at et voldsomt jordskælv ramte Nepal den 25. april. Over 90 procent af husene er totalt ødelagte og må bygges helt...
Såret kvinde efter jordskælvet i Nepal
Mission Østs eksperter er lige nu ved et epicenter for weekendens voldsomme jordskælv i Nepal. Der meldes om over 50 efterskælv efter jordskælvet lørdag, der dræbte mindst 4.700. Tusinder er kvæstede af nedstyrtende bygninger, hundredtusinder er hjemløse, og over en million mangler mad i det fattige land. Mission Øst arbejder nu i fire landsbyer i Sindhupalchowk-distriktet nordøst for Katmandu. De lokale myndigheder har givet Mission Øst ansvaret for området som eneste hjælpeorganisation. Sindhupalchowk har det højeste antal døde i forhold til indbyggertallet. Op til 90 procent af husene er...

Sider