| Mission East
Zaruhi in Bridge of Hope's office in Armenia.
Da 33-årige Zaruhi Batoyan var barn, blev hun undervist hjemme, fordi hun har muskelsvind, og skolen ikke havde faciliteter for børn som hende. I dag er hun rettighedsfortaler og chefredaktør. ”Jeg savnede kammerater, men der var ikke andre muligheder for børn med handicap dengang,” fortæller Zaruhi.   Som ung begyndte hun at komme på Mission Østs center i Armeniens hovestad Jerevan for at lære at bruge en computer og at tale engelsk. På centeret lærte hun samtidig noget, som skulle vise sig at være endnu mere værdifuldt. Hun lærte at opfatte sig selv som et almindeligt menneske og se sin...
HIV-infected woman and her child
Hiv/aids er et stort tabu i Armenien, og smitten sig spreder sig hurtigt. Global Fund har netop givet 30 millioner kroner til Mission Østs program på området. Mange af de hårdt ramte lande i Afrika melder om fremskridt på hiv/aids-området, men i Østeuropa eksploderer epidemien. Det gælder også i Armenien, hvor der er brug for langt mere præventivt arbejde.   ”Både sex og hiv/aids er tabuiseret, så det armenske samfund har brug for hjælp, hvis udviklingen skal vendes. Vi kan se, at programmerne virker. Men vi har brug for at styrke indsatsen og nå endnu flere, hvis spredningen af hiv/aids for...
Staff at Bridge of Hope, Armenia
Gennem undervisning og praktiske øvelser er Mission Østs mangeårige partner i Armenien blevet styrket i sit arbejde for mennesker med handicap. Bridge of Hope er en af Mission Østs tætteste partnere i Armenien, og organisationen gør et stort stykke arbejde blandt børn og unge med handicap. For at styrke dette arbejde var der brug for at forbedre de metoder, som Bridge of Hope bruger til at monitorere og evaluere de forskellige projekter og aktiviteter. Ligeledes var der brug for mere uddannelse i økonomistyring.   I løbet af 2012 fik de ansatte derfor undervisning og gennemgik forskellige...
Mission East center in Tavush, Armenia
Det begyndte med hospitalsudstyr og fødevarer til det fattige og konflikthærgede Armenien. 20 år senere har mennesker med handicap fået flere rettigheder, og armenske organisationer arbejder selv for at sikre, at de bliver overholdt. To årtiers dansk bistand til Armenien har givet store resultater. Da Mission Øst i 1992 begyndte at uddele nødhjælp var det i et land ramt af jordskælv og præget af økonomisk kollaps efter Sovjetunionens sammenbrud. Dertil kom en væbnet konflikt med nabolandet Aserbajdsjan og flere års mangel på olie.   Generalsekretær Kim Hartzner var selv med under uddelingerne...
20-årige Ani skriver for Sunflower, som Mission Øst støtter.
Det er ikke til at se det, når Ani sidder ned. Først når hun rejser sig og begynder at gå, bliver det tydeligt, at der er noget galt med hendes hofte.   Ani må bruge hele kroppen for at løfte foden.   ”Nogle gange glemmer jeg mit handicap, for der er ingen smerter. Men det er tydeligt, at jeg ikke går almindeligt,” siger 20-årige Ani, der tidligere tænkte meget over sit handicap. Men det gør hun ikke længere.   Ani har været i kontakt med Mission Østs arbejde de seneste fire år og har i den tid skrevet en række artikler til bladet Sunflower. Hun vil gerne opmuntre andre børn og unge gennem...
17-årige Arman skriver for Sunflower, som er støttet af Mission Øst.
Arman fik en hård start på livet. Kun stearinlys oplyste rummet, da hans mor fødte ham hjemme ved en kompliceret fødsel.   Det var under krigen med Aserbajdsjan i 1990’erne, hvor der i fem år hverken var elektricitet eller varme. Arman blev født med spastisk lammelse og blev opereret flere gange. Gennem årene har hans mor oplevet en negativ holdning til sønnens handicap både i skolen og på gaden.   Men i dag er meget anderledes. I dag er 17-årige Arman stolt. Det samme er hans mor, hans moster og hans mormor.   Arman viser ivrigt det ene diplom efter det andet frem, som beviser, at han har ...
Rosanna (til højre) står sammen med Anahit fra hiv-organisationen PPAN.
Rosanna vidste, at der var noget alvorligt i vejen med hende, da venner og slægtninge pludselig begyndte at sende blomster. Men hvad var det, hendes familie og læger ikke ville fortælle?   Rosannas historie begynder i 1999, da hun som 24-årig gifter sig med sin kæreste. To år efter føder hun en sund og rask datter, Kristina. Livet ser lyst og lykkeligt ud for den lille familie, der flytter til Rusland nogle få måneder efter for at bo og arbejde. ”I Rusland blev jeg først forkølet, og siden udviklede det sig til en lungebetændelse, som jeg ikke kunne slippe af med. På det tidspunkt havde jeg...
Da Nazeyan var helt lille, fik hun konstateret for meget vand i hovedet, såkaldt hydrocephalus. Efter en mislykket operation skulle der gå næsten fem år, før hendes forskrækkede familie igen turde tage imod hjælp.  Af Maria Vibe Lynge Callesen, journalist i Mission Øst   Lige siden Nazeyan var helt lille, har folk peget fingre ad hende og kaldt hende 'forkert'. Naboerne gjorde det. Personalet på hospitalet gjorde det. Ja, selv visse familiemedlemmer fik hurtigt fældet dom over hende. Presset fra omverdenen fik Nazeyans mor til at holde hende inden for hjemmets fire vægge i flere år – uden ...

Sider