| Mission East
Lucine har kun 12 procent af sit syn. Med flere operationer i vente kan hun måske nå op på 35 procent. Foto: Peter Eilertsen
Lusine har et medfødt synshandicap, som gjorde det umuligt for hende at følge med i skolen. Med en individuel læreplan og støtte fra særligt uddannet personale kan hun nu få en uddannelse. På søndag er det International Handicapdag. December 2017 Lusines store drøm er at blive tandlæge. ”Jeg kan rigtig godt lide den profession,” siger hun. Og så vil hun gerne have et klaver, så hun kan lære at spille musik af yndlingskomponisten armenske Aram Khachaturian. Alt det fortæller den niårige pige i en pause fra boldspillet med sin yngre søster. Lusine har store planer for fremtiden. Men på grund af...
Der er et stort problem med forhøjet blodtryk i befolkningen i det krigstruede Nagorno-Karabakh, fortæller overlæge Grigori Gasparyan på klinikken i Martuni. Han er derfor meget taknemmelig for medicinen mod forhøjet blodtryk fra Mission Øst. Foto: Mission Øst/Peter Eilertsen.
Medicin og operationsudstyr fra Mission Øst styrker sundhed hos de mest sårbare armeniere i den krigstruede provins Nagorno-Karabakh. Af Svend Løbner, journalist, september 2017 Sygdom udmatter både fysisk og psykisk. Og en befolkning er særligt svækket, når en konflikt truer med at bryde ud i åben krig. Sådan er det for armenierne i Nagorno-Karabakh – også kendt som Artsakh – en provins, der har været skueplads for en langvarig konflikt mellem Aserbajdsjan og Armenien. Befolkningen er under stort pres, og en regulær krig kan bryde ud når som helst. Mission Øst har netop uddelt lægemidler og...
Hannibal blev ramt af snigskytter i Aleppo. Hans mor Tatevik viser skudhullet, der stadig gør ondt.
De syriske armeniere overlevede det armenske folkedrab for 100 år siden. Syrerne tog vel imod dem, men nu flygter armenierne igen. Denne gang fra krigen i Syrien tilbage til Armenien, hvor de får hjælp fra Mission Øst. For 100 år siden blev armeniere ofre for et ufatteligt folkedrab, hvor omkring 1,5 million mennesker mistede livet. Mange kvinder, børn, ældre og syge blev drevet ud i den syriske ørken for at dø. Men nogle overlevede, og flere flygtede videre ud i verden, mens andre blev i Syrien.   I dag er de armenske mindretal i Syrien igen et forfulgt folkefærd, og denne gang flygter de i...
Nubarasjen, Armenien, 1998. Et barn spiser noget af den mad, som Mission Øst forsynede børnehjemmet med under de strenge vintre. Selv børn med små handicap – som skelende øjne – blev erklæret defekte og anbragt på et børnehjem uden håb om skolegang eller arbejde i fremtiden. Foto: Rachel Nicolas.
I 1990erne uddelte Mission Øst i flere år mad og varmt tøj, bl.a. på det armenske børnehjem Nubarasjen nr. 11. Men den sovjetiske tilgang til handicap lagde en tung dyne af mismod over alle armenske børnehjem. Ægteparret Jane og Dennis Loze besluttede at gøre noget ved det. Af Line Højland, kommunikationsmedarbejder En iskold lørdag morgen i 1998 besøger ægteparret Dennis og Jane Loze Nubarasjen nr. 11 – et børnehjem for børn med “mentale problemer” i udkanten af Armeniens hovedstad Jerevan. Dennis skriver senere i sin selvbiografi om besøget: “Da vi gik ind i bygningen, slog kulden os i møde...
Værløse, Danmark, 1992. Det russiske transportfly Iljusjin transporterede i oktober 1992 et beredskabshospital fra Næstved til Sisian i det konfliktramte Armenien. Foto: Mission Øst.
En væbnet konlikt bryder ud i 1988 over den armenske enklave Nagorno-Karabakh i Aserbajdsjan. Da den seks år lange konflikt er på sit højeste, beslutter den nystartede nødhjælpsorganisation Mission Øst at sende nødhjælp til området. Af Line Højland, kommunikationsmedarbejder Det er den 17. oktober 1992. Stifter af Mission Øst, René Hartzner, står på flyvestation Værløse sammen med en håndfuld frivillige, klar til at flyve et beredskabshospital til Armenien med det russiske transportfly Iljusjin. Det er kulminationen på ugers forberedelse og den største operation i Mission Østs hidtil étårige...
Mange syriske armeniere er blevet drevet på flugt af krigen i Syrien.
For 100 år siden blev det armenske folk udsat for et folkedrab, som kostede millioner af mennesker livet. Mange af de overlevende flygtede og bosatte sig i det nuværende Syrien. Deres efterkommere må nu flygte fra den ødelæggende krig, der har hærget landet de sidste fem år. Mange af dem vælger at rejse til Armenien. Den armenske stat vil gerne byde disse landsmænd velkommen, men er hårdt presset af de mange flygtninge. Mission Øst har derfor i samarbejde med blandt andet FN sat ind for at hjælpe de syriske armeniere, der har valgt at bosætte sig i Armenien.
Armen bager brødene i en stor gammeldags stenovn, som han selv har repareret for den sum penge, han har modtaget gennem Mission Østs projekt.
29-årige Armen levede et isoleret liv uden venner og arbejde. Hans epilepsi-diagnose var en uoverstigelig forhindring for at kunne forsørge sig selv. Troede han. Nu er han en del af Mission Østs projekt for unge med handicap, og i dag lever han af at sælge hjemmebagt brød til områdets landsbyer. Af Peter Bøje, vicegeneralsekretær Armen Ananayan er en forsagt ung mand, der genert står og knækker sine fingre, mens brødet bager i ovnen. Men bag den 29-årige bagers stilfærdige ydre gemmer sig en modig iværksætter, der har trodset sit lokalsamfunds fordomme for at udleve sin drøm. Armen har...
Denne skurvogn er hjem for familien, som bor i den fattige Tavush-provins i Armenien. Fra venstre: Far Gegham, Hakob på 12, Karine på 9 og mor Laura.
I Armeniens fattigste områder vokser børn op i så massiv fattigdom, at det går ud over deres fysiske og mentale sundhed. Det er problemer, der kan forbedres eller ligefrem undgås gennem ordentlig skolegang.  I en skurvogn i den fattige armenske Tavush-provins tæt på grænsen til Aserbajdsjan bor søskendeparret Karine og Hakob på 9 og 12 år. De har begge indlæringsvanskeligheder, og det skyldes, at børnene bor i så stor fattigdom, at deres forældre ikke har mulighed for at give dem den opmærksomhed og stimulering, som børn på deres alder har brug for. Lever af at plukke bær Familiens hjem er en...

Sider