Fortrolighedspolitik | Mission East

Fortrolighedspolitik



Fortrolighedspolitik

effektiv 25/12/2017 

Mission Øst driver www.miseast.org og www.missioneast.org samt tilhørende sociale mediesider på Facebook og YouTube.  På denne side kan du læse, hvilke data vi indsamler, når du besøger vores hjemmeside, og hvad vi gør med dem.  Mission Øst bruger de data, vi indsamler fra besøgende på vores hjemmeside og personer, der støtter vores arbejde, til at blive i stand til at kommunikere effektivt. Vi sælger ikke informationer til tredjepart, og vi overdrager kun mindre uddrag af data til partnere, der udfører direkte arbejde for os, f.eks. adresselister til magasin-distributører og telemarketing-bureauer.  

Dataindsamling og brug 

Besøgende  

Hvis du besøger vores hjemmeside, vil vores web-servere Google og Facebook registrere din IP-adresse. Vi kan ikke identificere dig personligt ud fra dette, men udelukkende anvende det som mængdedata, f.eks. til at se, hvilke geografiske områder vores besøgende kommer fra. Denne viden kan vi anvende til at få reklamer og historier vist for personer, der med størst sandsynlighed vil været interesseret i vores arbejde. Vi viderebringer ikke denne information til tredjepart.  

Hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev 

Tilmelder du dig vores e-mail-nyhedsbrev, vil vi registrere dit fulde navn og din e-mailadresse. Vi sender e-mails til dig med historier og lejlighedsvise appeller til specifikke kampagner. I hver e-mail er der et link til at afmelde nyhedsbrevet, hvis du ikke længere ønsker at modtage det.  

Hvis du sender os en donation 

Hvis du sender en donation, registrerer vi detaljerne ved transaktionen sammen med dit fulde navn, din e-mailadresse og din fysiske adresse, hvis disse data er tilgængelige. Vi sender dig derefter et takkebrev for donationen gennem enten e-mail eller post, medmindre du specifikt har bedt os undlade dette. Hvis vi har din e-mailadresse, vil du blive tilmeldt nyhedsbrevet, medmindre du tidligere har afmeldt det.  Hvis du har givet os dit CPR-nummer, lagrer vi også dette, og ved hvert års udgang indberetter vi dine donationer til de danske skattemyndigheder, så du kan få fradrag, hvis du er dansk skatteyder.   

Hvis nogen af dine oplysninger er forkerte, eller  du ikke længere ønsker at blive kontaktet af os, kan du enten sende os en e-mail på admin@missioneast.org eller ringe til os på 39 61 20 48 og bede os foretage de ønskede ændringer.  

Vi opbevarer dine informationer i sikre systemer, hvortil adgang udelukkende er givet til de medarbejdere, der har brug for den for at være i kontakt med vores støtter.  

Hvordan vi opbevarer data og beskytter dem 

Hvis du giver en donation med dit betalingskort, vil dine kortoplysninger udelukkende blive set af betalingskort-tjenesten og aldrig af os. Vi modtager udelukkende selve donationen samt detaljer om transaktionen og information om giveren. Resten af detaljerne bliver udelukkende set af betalingskort-tjenesten.  

Foretager du en bankoverførsel, modtager vi udelukkende detaljer om donationen, giveren og bankkontoen, som pengene kommer fra. Denne information kan udelukkende tilgås af vores regnskabsafdeling, som har adgang til vores bankkonti, samt de medarbejdere, der er ansvarlige for at være i kontakt med vores støtter f.eks. i forbindelse med at sende takkebreve ud.  

Giver du en fast donation via en betalingsservice-aftale bliver data for din donation opbevaret i et særligt elektronisk system, som kun kan tilgås af de medarbejdere, der håndterer faste betalinger. Der er indført flere sikkerhedsforholdsregler i dette system grundet følsomheden af data i disse aftaler.  

Fra tid til anden sender vi dele af dine data til tredjepart, der udfører specifikke opgaver for os, f.eks. postudsendelse eller telemarketing. I hvert tilfælde vil vi sørge for at overføre data på sikker vis samt udelukkende overføre den data, der er strengt nødvendig for at udføre opgaven, og kun til virksomheder, vi stoler på, og som har underskrevet en kontrakt vedrørende datasikkerhed.  

Hvis du skriver dine informationer i formularer på vores hjemmeside, vil denne information kun være tilgængelig for dig og os. Vi rydder jævnligt informationerne for at sikre, at der ikke er en risiko for datatab.  

Cookies og tracking  

På vores hjemmeside bruger vi adskillige tracking-metoder udbudt af tredjepart for at vide, hvordan vores besøgende kommer hen på vores side, og hvordan de anvender den.  

Vælger du at blokere sporing med cookies, burde du kunne anvende siden som alle andre. Du kan læse mere om de specifikke cookies, der opbevares på din computer, her:  

I øjeblikket samarbejder vi med Google og Facebook om sporing på vores hjemmeside og Mailchimp om sporing ifb. med udsendelse af e-mails. Disse virksomheder benytter sig af cookies, web-beacons og andre teknologier til at indsamle information fra vores hjemmeside og andre steder på internettet og bruge denne information til at udbyde datamålingsydelser og målrette reklamer.  

Du kan fravælge reklame-tracking ved enten at benytte dig af en annonceblokeringsservice såsom AdBlock eller Ghostery eller via en service som http://optout.aboutads.info . Klik blot på linket, find Google og Facebook på listen og klik på ”opt out” for at stoppe tracking i den browser, du anvender.   

Derudover bliver information sendt til Google Analytics, Google Adwords, Facebook og MailChimp, når du bevæger dig rundt på vores hjemmeside eller klikker på e-mails fra os. Google Analytics og Facebook bliver sporet på hele vores hjemmeside. Google AdWords sporer udelukkende på donationssider. Hvis ikke du ønsker denne sporing, må du anvende en annonceblokeringsservice såsom AdBlock eller Ghostery eller forlade vores hjemmeside. Vi bruger udelukkende disse oplysninger til at kunne anvende vores midler bedst muligt, og vælger du at blokere dem, har det ikke indflydelse på din brug af vores hjemmeside.  

Ændringer til denne politik 

Fra tid til anden kan det hænde, at vi får brug for at revidere denne politik, og dato og version vil altid kunne læses i toppen. Vi anbefaler, at du genlæser denne politik fra tid til anden for at være sikker på, at du fortsat kan acceptere vilkårene. Pop-up-vinduet vedrørende accept af cookies vil vise sig hver 100. dag for at give dig en mulighed for at genbekræfte dit samtykke.