Tilbage til Armenien | Mission East

Tilbage til Armenien


Kim Hartzner sammen med familien.

Mission Østs generalsekretær Kim Hartzner tager nu sammen med familien et år til Armenien for at lede hjælpearbejdet. Armenien var pionerlandet for Mission Øst tidligt i organisationens historie. Og for generalsekretæren, der var med til at fordele de første nødhjælpsforsyninger, er Armenien-projekterne et hjertebarn.

Af Morten Østervang, journalist i Mission Øst

I 1988 var Kim Hartzner i Armenien for første gang på en ferierejse, mens Armenien stadig var fredeligt. At han blot få år senere skulle befinde sig midt i en krig i Armenien i gang med at arrangere en stor nødhjælpsindsats med Hercules-fly, hospitalsudstyr og fødevareuddelinger ville han formentlig ikke have troet på. Eller at han i de næste år skulle komme til at rejse jævnligt i Armenien for at fremme handicappede børns rettigheder. Nu sætter han og familien prikken over i'et.
Efter at Kim Hartzner som generalsekretær i mange år har været øverste ansvarlig for organisationens lande-programmer og dermed også Armenien, er det nu blevet tid til at få fingrene en tand længere ned i det daglige hjælpearbejde: Fra august skal Kim lede Mission Østs kontor og programmer i Armenien.
Hustruen Dorte og deres tre sønner Phillip, Peter Vincent og Alexander rykker for et år rødderne op fra rækkehuset i Holte og flytter til hovedstaden Jerevan, hvor de har lejet en villalejlighed. Her skal de bo det næste år frem.

Projekterne under huden
Kim har i de sidste mange år haft travlt med at opbygge Mission Østs organisation, og styre den hastige udvikling, som organisationen er gået igennem med kontorer i København, Belgien, Afghanistan, Tadsjikistan, Armenien samt partnerorganisationer i Rumænien, Bulgarien og Nepal. Nu er det tid til at få fingrene længere ned i det daglige hjælpearbejde.
"Jeg tror, det er sundt at komme ud og projekterne op under huden. Og så er mit forhold til Armenien ganske særligt," forklarer Kim.
Siden 1992, hvor krigen med nabolandet Aserbajdsjan rasede, har Kim været i Armenien over tyve gange. Under krigen stod Mission Øst for dets første større nødhjælpsuddelinger. Umiddelbart efter krigen fik Kim, der er uddannet læge, hurtigt øje på det kæmpe behov, der var blandt landets handicappede.

Desperate forhold for handicappede
Tusindvis af børn blev holdt i kummerlige forhold inden for i institutioner, uden ordentlig omsorg og uddannelse og blev betragtet som en skamplet. Samtidig var landets økonomi og infrastruktur brudt sammen, og det gjorde bestemt ikke udsigterne bedre.
"Der var ikke ret mange organisationer, der hjalp i Armenien. Men for os, der havde et kendskab til landet og kunne sproget, var det oplagt. Landet var desperat fattigt efter krigen. For Mission Øst var Armenien også et pionerland. Det var det land, vi etablerede os i først," forklarer Kim, der også har sat sig selv den målsætning at han skal kunne tale armensk inden november.
Samtidig har en del af projekterne i Armenien et lægefagligt indhold, hvilket gør det særligt interessant for Kim. Men i det daglige bliver det nu først og fremmest den overordnede ledelse af landekontoret, hvor der er otte ansatte, der bliver hans opgave. Der skal søges flere projekter. Mission Øst skal være endnu mere synlig i Armenien. Og der skal rejses penge fra flere støtter. Og så skal der også være lidt tid til arbejdet i Danmark. Kim slipper ikke kasketten som generalsekretær for Mission Øst.
Imens Kim er væk skal Mission Østs vicegeneralsekretær Peter Blum Samuelsen varetage den daglige ledelse, mens Kim stadig vil være den, der tager de langsigtede, strategiske beslutninger.

Fattigt land
Det er et fattigt land, familien vender ned til, forklarer Kim.
"Efter krigen sluttede i 1994 var landet brudt sammen. Ud af dets tre millioner indbyggere, vurderes det, at der kun er 1,8 millioner tilbage. Mange er ganske enkelt flygtet. Og det er ofte de uddannede".
Samtidig har det største naboland, Tyrkiet, igennem årevis blokeret for Armeniens eksport, hvilket har ramt landet hårdt.
For familien bliver det da også en omvæltning. Men familien har allerede været nede og sondere på forhånd. Philip på ti og Peter Vincent på seks starter begge i en international skole. Og Aleksander på to skal sammen med moderen Dorte deltage i en pasningsordning. Familien har da også allerede fundet både en apostolsk og en international kirke, hvor de vil komme.

Fra Mission Østs magasin, september 2006