Rent vand holder børnene i skole | Mission East

Rent vand holder børnene i skole



Der er hverken noget storslået eller dramatisk ved en vandhane. Men i en landsby som Porvor, har den forandret livet dramatisk – og på uventede måder.
 
September 2005

I Tadsjikistans bjerge, 2.400 meter over havets overflade, ligger landsbyen Porvor, hvor Mission Øst har arbejdet gennem de sidste tre år. Den er hjemby for 750 mennesker fordelt på 85 familier. Allerede i sovjettiden var dette område isoleret og overset af regeringen. Siden Tadsjikistan er blevet selvstændigt, er området gledet længere ind i dyb fattigdom.

Det største behov i Porvor har været at få rent vand. Det løste Mission Øst ved at installere vandhaner i byens centrum. Lalmo Kholmadova, der er kendt i landsbyen som tante Lalmo, beskriver livet i landsbyen, før de fik adgang til rent vand:
"Vi hentede vand fra dræningskanaler der ligger en-to km væk, så det kunne tage op til to timer at hente to spande vand. Nogle gange var jeg nødt til at lade mit spædbarn være alene hjemme, når jeg skulle hente vand."

Rent vand og hygiejneuddannelse
Porvor er en af 23 landsbyer i et projekt, støttet af EUs Samarbejdskontor Europe Aid, som Mission Øst gennemfører. Hensigten med projektet er, at tage fat på flere årsager til fattigdom samtidigt. Landsbyerne i projektet samarbejder med Mission Øst om at skaffe rent vand, men får også information om, hvordan rent vand og gode hygiejnevaner kan forebygge sygdomme.
En uventet følge af at landsbyen har fået rent vand, er at flere børn kommer oftere i skole. I skolen bliver børnene oplært i god hygiejne, blandt andet at de skal vaske hænder før måltiderne og holde landbrugsdyrene væk fra menneskers drikkevand. De lokale sundhedsklinikker melder om et dramatisk fald i vandbårne sygdomme siden undervisningen begyndte.

Mistede et år i skolen
12-årige Dilrabo skulle egentlig gå på et højere klassetrin, men mistede et år fordi hun også skulle hente vand til sin familie på ti personer.
"Det tog mig hele dagen at hente vand nok. Om vinteren var det koldt og der lå sne og mudder på vejen. Nogle gange gled jeg. Min mor siger jeg blev syg, fordi jeg var ude i regnen."
Nu kan Dilrabo igen gå i landsbyskolen.