Ros og ris til regeringens udspil om udviklingsbistand | Mission East

Ros og ris til regeringens udspil om udviklingsbistand


Kim Hartzner

Flot, at regeringen fastholder den humanitære hjælp til krigsofre i Mellemøsten. Men ærgerligt, at der skæres i den langsigtede udviklingsbistand globalt. Og helt uforståeligt, at indsatsen udfases til det jordskælvsramte Nepal.

Kommentar af læge og generalsekretær Kim Hartzner, Mission Øst

I år har Danmark samlet givet 459 millioner kroner til Syrien og Syriens nærområder. Regeringen vil i sit finanslovsudspil for 2016 øge den humanitære beløbsramme til nærområderne i og omkring Irak og Syrien med 50 millioner kroner, så det samlede beløb til humanitær bistand stiger fra de nuværende 1.775 millioner kroner til 1.825 millioner kroner i 2016.

Det er et skridt i den rigtige retning.

Men samtidig vil regeringen skære hele 2,3 milliarder i den globale udviklingsbistand generelt. Sammenholdt med at man vil bruge 3,5 milliarder af udviklingsbistanden til at finansiere modtagelse af flygtninge herhjemme betyder det, at de langsigtede udviklingsprojekter verden over glip af 5,8 milliarder kroner.

Det er rigtig ærgerligt.

For det er netop de langsigtede projekter, der stabiliserer de skrøbelige lande. Det er når befolkningen får adgang til mad, vand, sundhed og uddannelse, der skabes grobund for fred.

Jo, det er godt at helbrede – men det er som bekendt bedre at forebygge end at helbrede. Og vi kan afskaffe fattigdom, hvis vi vil. Men lykkes kun, hvis vi prioriterer det, holder ud og gennemfører projekterne.

Helt uforståeligt er det, at regeringen i sit finanslovudspil har valgt at udfase hjælpeprogrammer til Nepal, der ligger på katastrofernes holdeplads rent geografisk. Senest i foråret oplevede landet to store jordskælv og et utal af efterskælv, der jævnede 90 procent af husene med jorden. Hvordan skal Nepal kunne rejse sig igen uden hjælp fra lande som Danmark?

Ros til regeringen for i rettidig omhu at prioritere den humanitære bistand. Men ris til finanslovsudspillet for at skære i udviklingsprojekter generelt. Og udfasningen af Nepal er simpelthen en ommer.

Regeringen benytter argumentet om, at nedskæringen i udviklingsbistanden fra 0,87 procent af bruttonationalproduktet til 0,7 procent af samme blot bringer os på niveau med FN’s målsætning for medlemslande. Men hvor er ambitionen om, at Danmark skal være et foregangsland?