| Mission East
Mission Øst når ud til de svageste ofre for jordskælvet i Nepal
Mission Øst uddeler presenninger og hygiejneudstyr til omkring 7.000 familier tæt ved jordskælvets epicenter i Nepal. Frivillige hjælper svage med at opstille telte, og medarbejdere underviser i hygiejne og opstilling af latriner. Om en måned vil vandmasser skylle ned over millioner af ofre for jordskælvet i Nepal. Hjælpeorganisationen Mission Øst arbejder lige nu på højtryk for at give de svageste grupper i afsidesliggende landsbyer tag over hovedet og rent vand at drikke. Lastbil efter lastbil sendes op til ni landsbyer i Sindhupalchowk-distriktet nordøst for den nepalesiske hovedstad...
Mission Øst uddeler bl.a. presenninger, fade, kander og vandunke
Mission Øst uddelte lørdag presenninger og hygiejneartikler til jordskælvsofre i fire afsidesliggende landsbyer tæt på et af jordskælvets epicentre nordøst for Katmandu. Taknemmeligheden var rørende, fortæller Mission Østs udsendte. Tre lastbiler med presenninger og hygiejneudstyr fra Mission Øst nåede lørdag helt ud jordskælvsofre i fire afsidesliggende landsbyer i Sindhupalchowk-distriktet  nordøst for den nepalesiske hovedstad Katmandu. Området er et af de værst ramte, efter at et voldsomt jordskælv ramte Nepal den 25. april. Over 90 procent af husene er totalt ødelagte og må bygges helt...
Såret kvinde efter jordskælvet i Nepal
Mission Østs eksperter er lige nu ved et epicenter for weekendens voldsomme jordskælv i Nepal. Der meldes om over 50 efterskælv efter jordskælvet lørdag, der dræbte mindst 4.700. Tusinder er kvæstede af nedstyrtende bygninger, hundredtusinder er hjemløse, og over en million mangler mad i det fattige land. Mission Øst arbejder nu i fire landsbyer i Sindhupalchowk-distriktet nordøst for Katmandu. De lokale myndigheder har givet Mission Øst ansvaret for området som eneste hjælpeorganisation. Sindhupalchowk har det højeste antal døde i forhold til indbyggertallet. Op til 90 procent af husene er...
Gade i byen Jawalakhel, hvor brandstationen er kollapset
Den danske hjælpeorganisation sender kommunikationsfolk og ingeniører med ekspertise i katastrofehåndtering til området nordvest for Katmandu. 3000 mennesker har mistet livet og over 6000 er sårede efter jordskælvet lørdag – og en serie efterskælv søndag – i området omkring den nepalesiske hovedstad Katmandu. Den danske hjælpeorganisation Mission Øst har siden 2009 arbejdet med katastrofeforebyggelse i landsbyer på Himalayas bjergskråninger og sender nu ingeniører med ekspertise i vandsystemer og byggekonstruktioner til epicentret for de voldsomme jordskælv 80 kilometer nordvest for Katmandu...
Nu lærer kvinderne i den fjerne Karnali-zone i Himalaya at læse
"Før følte jeg mig som en ko i stalden," fortæller 45-årige Tungja Lama om tiden, før hun blev formand i landsbyens læsegruppe for kvinder. Læs om Tungja og de andre kvinder i det nye nummer af Mission ØST bladet, hvor du også kan læse nyt fra Armenien, Burma og Afghanistan. Læs bladet her.
”Jeg vil med hjælp fra mine naboer bruge presenningen til at dække mit køkken”, siger 81-årige Dukhai Khatwey om den nødhjælp, han og hans hustru har modtaget efter alvorlige oversvømmelser.
Når katastrofen rammer, arbejder Mission Øst ofte sammen med lokale organisationer om at uddele nødhjælp, da de kender lokalsamfundet og de relevante myndigheder. Efter sensommerens oversvømmelser i det sydlige Asien lykkedes det ved en fælles indsats at hjælpe over 5.000 mennesker. Af Line Højland, kommunikationsmedarbejder, oktober 2017 60 -årige Dhanapati Yadav og hans familie var nogle af de mange nepalesere, der mistede deres hjem på grund af de voldsomme oversvømmelser, der ramte store dele af Asien sidst i august. Huset blev fuldstændig ødelagt af de kraftige regnmængder, og familien...
Lalparu Sunar holder en tale om kvinders rettigheder. Foto: Tara Chand
Lalparu Sunar voksede op i en fattig familie i det fjerntliggende Karnali uden at kunne læse og skrive. Efter at have deltaget i en læsegruppe for kvinder fik hun mod til at stille op til lokalvalget – og blev valgt ind. Asha Budha Magar, Mission Øst Nepal, september 2017 Lalparu Sunar ville gerne oprette en bankkonto. Hun, hendes mand og deres fire børn boede i et smalt skur på en lille jordlod, hvor de kun kunne dyrke mad til fire måneder om året. Resten af tiden måtte manden arbejde som daglejer, enten i lokalområdet eller i nabolandet Indien. Lalparu havde derfor åbnet en lille...
Mission Øst oplærer nepalesiske lokalsamfund i at håndtere katastrofer. Her trænes befolkningen i rednings- og eftersøgningsarbejde. Foto: Bibek Karki
Mission Øst redder liv i Nepal både nu og i mange år fremover ved at træne befolkningen i katastrofeberedskab. Lizz Harrison er ekspert og forklarer hvordan. Af Kim Wiesener, kommunikationsmedarbejder, 3. juli 2017  Når en katastrofe indtræffer, kan den ødelægge menneskers liv, hjem og indtægtsgrundlag. Er landet fattigt, har det meget sværere ved at håndtere katastrofen, og landets udvikling risikerer at gå i stå. Derfor er det vigtigt at hjælpe befolkningen i udviklingslande med at være forberedt på naturfænomener som jordskælv, oversvømmelser og jordskred, siger Lizz Harrison, der leder...

Pages