Se kortfilmen: Nepals forsvundne bjergbørn | Mission East

Se kortfilmen: Nepals forsvundne bjergbørn



Fattigdommen og isolationen i Nepals bjerge gør det nemt at franarre kvinderne deres børn. De ved ikke, at deres søn eller datter er nemme at tjene penge på. De har ingen idé om, hvor ubesværet, man i Nepal kan forfalske papirer, der erklærer børn forældreløse, så andre frit kan gøre krav på dem. Og når det først er sket, sidder de magtesløse tilbage i bjergene og kan intet stille op.

Sunkali og Khasakali har ikke set deres børn i flere år. De blev solgt til udlandet under et skoleophold i hovedstaden Kathmandu. Se filmen om de to kvinder og vær med til at advare andre familier i bjergene om risikoen ved at sende deres børn langt væk i en tidlig alder. Filmen varer 4 minutter og 46 sekunder.